Tilslutningspriser

  Ex. moms Incl. moms
Fritliggende enfamiliehuse 18.000,00 22.500,00
Kæde-/rækkehuse 12.000,00 15.000,00
Etageboliger  pr. bolig 9.000,00 11.250,00
     

Stikledningsbidrag pr. kanalmeter

(op til Ø22 mm)

480,00 600,00
Smede, incl. bil og værktøj 400,00 500,00

Tilslutningsbidrag for nye tilslutninger:
Tilslutningsbidraget består af følgende engangsbetalinger:
• Investeringsbidrag.
• Stikledningsbidrag.
• Evt. byggemodningsbidrag.
Bestemmelserne for tilslutning gælder indenfor Arden Varmeværks forsyningsområde.

Investeringsbidraget: 
Dækker omkostninger ved tilkobling på gadeledningen, stikledning fremført fra gadeledning til grundskel, levering og opsætning af hovedhaner og måler. Der fastsættes et fast bidrag for: 
• Fritliggende enfamiliehuse og dobbelthuse. 
• Kæde- /rækkehuse. 
• Etageboliger. 
For øvrige bygningskategorier, beregnes investeringsbidraget til varmeværkets faktiske omkostninger.

Stikledningsbidraget: 
Dækker omkostningerne ved etablering af stikledningen på privat grund.
Der fastsættes et fast bidrag pr. kanalmeter for stikledninger op til ø = 22 mm. Prisen er ens uanset overflade. Stikledningens længde beregnes i sin fulde længde fra grundskel til hovedhane i bygningen, idet også lodrette længder indregnes. For øvrige dimensioner beregnes investeringsbidraget til varmeværkets faktiske omkostninger.
Investeringsbidrag og stikledningsbidrag betales senest ved tilslutningen. Der opkræves en a conto betaling på 50% inden arbejdet påbegyndes.

Byggemodningsbidrag: 
Dækker de faktiske omkostninger ved etablering af gadeledninger i udstykningsområder.
Byggemodningsbidraget betales af grundudstykkeren til varmeværket, når gadeledningen etableres. Der opkræves en a conto betaling på 50 %, inden arbejdet påbegyndes.

Eksisterende boligområder udenfor det etablerede forsyningsområde. Ved tilslutning af nye områder, skal der normalt være en tilslutning på mindst 75% af ejendommene.
Der betales investeringsbidrag , stikledningsbidrag og eventuelt byggemodningsbidrag.
Byggemodningsbidrag fordeles på antallet af ejendomme i området og varmeværket kan stå i forskud med de ejendomme, der ikke er tilsluttet.

Omlægningstilskud:
Tilskuddet betales af varmeværket og skal delvis dække den nye forbrugers omkostninger ved ændring af varmeinstallationen i forbindelse med tilslutning til varmeværket. Tilskuddet ydes kun til eksisterende bygninger med en anden opvarmningsform end fjernvarme, der er beliggende ved eksisterende ledningsnet ældre end 5 år. Tilskuddet kan ikke udbetales sammen med andre tilskud fra varmeværket. Omlægningstilskuddet udgør 50 % af investeringsbidraget. Beløbet modregnes i investeringsbidraget.